I Marts 2011 skulle jeg til Singapore. Jeg ankom til Singapore
onsdag og var på hotellet omkring middag. Singapore var helt
anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jo, det er en storby i
Asien, jo, der er høje huse, men det var langt fra så hektisk som
Shanghai og stik imod, hvad jeg havde regnet med, var der faktisk
natur! Efter at have fået mit værelse klædte jeg om og tog med metroen
til Ang Mo Kio, derfra tog jeg en taxa til Lower Peirce Reservoir.
Taxachaufføren var meget skeptisk, da jeg fortalte, jeg skulle på
junglevandring. Det havde han ALDRIG hørt, at man kunne! Først drejede
han forkert og kørte mod Upper Peirce Reservoir, det var sådan set
heldigt, for på vejen så vi en flok aber. De var dog væk, inden
kameraet duggede af. Vi vendte så om og kørte til Lower Peirce, hvor
jeg fik øje på stien i et hegn. Stadig temmelig skeptisk satte
chaufføren mig af, og jeg gik på en fantastisk junglevandring. Stien er
ca 1,5km lang, og jeg var i skoven omkring 2½ time. Se på billederne og
vurder selv om chaufføren havde ret i man ikke kan opleve vild natur i
Singapore!
Det
første billede er taget ca 50 m inde i junglen. I baggrunden kan man
lige ane en bil, der holder for enden af stien. Det var der, jeg blev
sat af. Dette billede er temmelig dugget, da luftfugtigheden er MEGET
høj!
Her
er jeg så kommet lidt længere ind i junglen, og kameraet er dugget af.
Læg mærke til den betonbjælke, som rækværket er boltet fast til.
Som
jeg gik videre, mødte jeg 2 personer, der gik imod mig. De fortalte, at
de lige havde set en slange lidt længere fremme. De viste mig slangen,
men på vejen mødte vi først en skink.
Heldigvis
var slangen der stadig! Jeg fik lige taget billedet, så forsvandt
slangen. Hvis man ser efter, kan man se, at slangens krop er under den
grønne gren. Det grå øverst til venstre er en betonbjælke som den, der
holdt rækværket på det andet billede. Slangen er en "twin-barred tree
snake", de lever bl.a. af skink!
Der var også en del sommerfugle, guldsmede og en masse frugter, lianer
og selvfølgelig træer og andre planter i junglen
Her er endnu en skink
På
turen mødte jeg nogle mænd med nogle enorme objektiver. De havde sat
kameraerne op og ventede på, der skulle komme en isfugl og fiske ud
for, hvor de sad. Jeg synes selv, det er ret godt med deres camouflage
på objektiverne og manden, der "gemmer sig" bag det tynde træ
Jeg tog billedet af mændene hen over dette vand. Det var der, de
forventede, isfuglen skulle komme: