Undulater


Her på fubilan.dk kan man læse lidt om vores først undulater. Da vi nu har meldt os ind i DUK - Dansk Undulat Klub, og ønsker at avle australske undulater lidt mere seriøst end tidligere har vi oprettet en ny hjemmeside specielt om vores undulater. Hjemmesiden kan findes på pernille6.wix.com/undulater



To af vores undulater, Vimmer og Futte.

Vimmer fangede vi ude på vejen en lørdag eftermiddag i maj 2008. Så stod vi der med en fugl, intet bur og alle forretninger var lukkede. Så den første dag boede Vimmer i kaninens transportkasse. Søndag fandt vi et bur i "gul og gratis", så Vimmer kunne få et rigtigt bur.

Trods opslag rundt omkring og fremlysning i "gul og gratis" og hos dyrenes beskyttelse kom der ingen ejer, så det endte med at Vimmer flyttede ind.

Først troede vi Vimmer var en han, men det viste sig det er en hun. Vimmer er en almindelig (australsk) undulat, hun er australskbroget, spangle og enten viol himmelblå eller koboltblå. Vi har i sagens natur ingen idé om hvor gammel Vimmer er, men vi mener hun var ret ung, da vi fandt hende idet hun havde "bølger" frem over øjnene.

Vimmer har aldrig været tam, og er temmelig håndsky. Efterhånden blev hun mere og mere stille, så vi endte med at købe en fugl til hende. Det blev Futte, som er en han undulat.

Futte er meget større end Vimmer, det skyldes han er en udstillings (engelsk) undulat, de er nemlig ca 1/3 større end almindelige undulater. Futte er normaltegnet grå og er fra november 2008.

Vi investerede også i en redekasse, men Vimmer så ikke Futte som en egnet mage. Så vi har været ude at købe endnu en han, nemlig Undo. Undo er guldmasket koboltblå og han er fra juli 2010.



Siden har vi fået nogle unger, som man kan læse om under "undulater af egen avl" og vi har bytte en af ungerne med Kirsten Fyrsting og har fået Askepot, en smuk hun undulat fra november 2011.



Til toppen af denne side